ARETE LANGELANDSBÆLTET

 

Arete afgik den 18. april 1942 fra Gøteborg med en ladning papir og stykgods til Delfzij. Da de nåede til Storebælt ud for Onsevig indtraf to kraftige eksplosioner under maskinrummet ved bagbord, hvorved maskinpersonalet nok døde omgående, og flere mænd på dækket blev såret. Fartøjet begyndte straks at synke. Et skib i nærheden der lå for anker, hastede til hjælp og tog de skibsbrudne ombord og satte kurs mod Spodsbjerg, hvor de tilskadekomne kom på hospitalet. Ved forliset druknede 4 og 9 blev reddet af fiskeskibet Malva.

Arete løb formodentlig på en engelsk magnetmine. Arete fra Gøteborg var ejet af rederiet AB Unda. Skibet var en damper på 587 brt. Bygget af stål i 1928.

Arete kaldes også papirvraget da der ligger ruller af papir samt papirmasse i vraget. Vraget er totalt sprængt i stykker og ligger spredt over et stort område og det kan være svært at se hvad der er hvad. Der ligger en kæmpestor kedel på bunden. Bunden er blød slam, så der bliver hurtig dårlig sigt hvis man ikke passer på. Ellers er det et vrag med meget liv, som torsk og andre fisk.

Arete

Foto: ?

Dybde 13 meter.

Position 55 01 325 - 11 04 806

TILBAGE TIL VRAG