ELAK LANGELANDSBÆLTET

 

M/S Elak af Korsør, 149 brt. Bygget 1916 af stål. På rejse fra Wismar til Århus med råjern. Kollideret og sunket d.1. feb. 1966 i Storebælt.

Søforklaring i Korsør d. 4. feb. Elak var under en jævn sydvestlig brise med sydgående strøm og tåge lidt syd for Omø og med motoren gående halv kraft frem,samt afgivende tågesignaler. Der sås pludselig forude lidt om bb. et skib der styrede lige mod Elak. Det viste sig senere at være M/S Dimitrovo af Murmansk. Motoren kastedes fuld kraft bak, og roret lagdes hårdt stb. men Dimitrovo tørnede med stævnen mod Elaks bb. side.

En undersøgelse viste, at lønningen var blevet ødelagt, samt at yderklædningen havde fået svære indtrykninger under vandlinjen. Pumpning med lænsemidler blev påbegyndt, men da fordækket kort efter stod under vand, og Elak begyndte at krænge til bb., gik den 4 mand store besætning i gummiflåden. 10–15 min. efter kollisionen sank Elak på 25 m vand.

Besætningen blev taget om bord på Dimitrovo, hvorfra de noget senere blev bragt ind til Omø om bord i et fiskefartøj. Vraget står flot på bunden, men overbygning og master er fjernet.

Elak

Foto: Handels- og Søfartsmuseet
Kronborg

 

Dybde 26 meter.

Position 55 06 420 - 11 02 800

TILBAGE TIL VRAG