STENTRANS

Stentrans var en Coaster på 1263 brt. Bygget i Budapest i 1967 tilhørende rederiet Trans line, Kalundborg.

Den var på rejse fra Samsø til Kiel med en last kampesten til kystsikring. Det var hårdt vejr, og skibet rullede meget da lasten pludselig forskubbede sig. Skibet flød i flere timer med en slagside på 40 grader, og om morgenen ved godt ottetiden den 13.3.1973, sank Stentrans ca. 12 sømil sydvest for Keldsnor på Langeland.

Den 15 mand store besætning havde reddet sig ned i redningsflåderne. 12 besætningsmedlemmer blev reddet af redningsskibet Theodor Heuss fra Fehmern, mens de resterende tre blev bragt i land af en Vesttysk redningshelikopter. Undsætningen kom hurtigt, idet den Danske og Tyske redningstjeneste nåede frem omtrent samtidig. Kaptajnen havde allerede ved firetiden udsendt mayday til den Danske redningstjeneste over radioen, oplyser Søværnets operative kommando.

Flot vrag der ligger på bagbord side. Der er sjældent strøm.

Dybde 20 meter. Position 54 37 512 - 10 25 328