Beskyt din bil imod vejsalt med en undervognsbehandling

Posted by

Hvorvidt en undervognsbehandling er nødvendig eller ej er der til dels stadig tvivl om hos nogle bilejere, men hvorfor så få en undervognsbehandling og rustbeskyttelse. Det bedste svar herpå er det danske klima. Din bil bliver bl.a. udsat for en masse vejsalt der tærer på undervognen.

Her i artiklen kan du blive klogere på hvor ofte og hvorfor du skal undervognsbehandle din bil.

Har du allerede besluttet dig og leder du blot efter et godt værksted der kan hjælpe dig, så tilbyder Au2vest undervognsbehandling i Taastrup og Køge du kan kontakte dem ved at følge linket.

Biler er ikke lavet til det danske klima

Den største årsag til at du skal have undervognsbehandlet og rustbeskyttet din bil når du bor i Danmark er, at din bil fra start af simpelthen ikke er produceret til det danske eller nordiske klima generelt. For meget fugt på de danske veje kombineret med en god portion salt i vinterperioden gør at dele på undervognen ruster.
Så ved at vælge en god undervognsbehandling kan du undgå en del af de skader og reparationer der ellers vil komme på din bil.

Kan det betale sig økonomisk

Om det kan betale sig økonomisk at undervognsbehandle og rustbeskytte bilen kommer lidt an på både dit kørselsmønster og hvor længe du planlægger at beholde bilen.

Uanset hvad så vil du sandsynligvis ikke bemærke nogen forskel de første 3-4 år mens du har bilen, men herefter vil diverse skader begynde at dukke op i undervognen som løbende vil kræve reparation.

FDM udtaler dog at hvis du ikke planlægger at beholde bilen mere end 3 år, så vil en undervognsbehandling blot være en gave til den næste ejer. Står bilen inde i en garage og kører du alligevel sjældent når der er sne, sjap og salt på vejen, så kan det også være din bil kan klare sig længere uden undervognsbehandling.

Anbefalingen fra FDM lyder dog også på altid at det altid er en god ide at rustbehandle fra ny af, og herefter få vurderet på værkstedet hvornår det er nødvendigt igen.

Ved salg af bilen

Sælger du din brugte bil privat, så kan det dog også være et godt salgsargument over for en kommende køber at bilen er undervognsbehandlet og generelt velholdt.

Det er altid nemmere at sælge en velholdt bil end en der har små mangler hist og pist.